BICM Ungdom

BICM Ungdom

BICM Ungdom er et initiativ klubben indledte i 2018. Her drejer det sig om at udfordre sig selv og have det sjovt!!



Projektet kører stadig som et forsøgsprojekt hvor der bliver arrangeret træninger via vores facebook-side som du kan finde her

Gruppen er for børn og unge under 15 år og deres forældre, samt de voksne fra klubben som har med træningerne at gøre.


Træningerne er fokuseret på, at det skal være en leg at køre på cykel og man lærer en masse omkring balance og hvordan man takler små udfordringer når man cykler i skoven.


Er man mere modig og har lysten til det, tager vi gerne nogle mere udfordrende turer. Men det skal være sådan at alle kan være med og have det sjovt.


Billund kommune har været så venlige, at tildele os et lille stykke skov, hvor vi kan få lov til at øve i at køre på spor og små forhindringer. Det er vi rigtigt glade for, og der har allerede været en del frivillige kræfter igang for at gøre sporet klart til de næste træninger.


Vi har det sjovt, og det betyder at vi griner med hinanden og ikke af hinanden. Der skal være plads til at være forskellig og have forskellige forudsætninger for at køre med.


Når man kører med os, skal man have påklædning som kan tåle at blive beskidt. Vi har en del cykler i klubben som vi gerne stiller til rådighed, så for at prøve sporten, behøver man ikke ud og investere en helt masse penge i dyre cykler.


Vi håber at se så mange glade børn og unge som muligt til vores arrangementer - så kom endelig og vær med!!


OM KLUBBEN


Billund Cykelmotion tager udgangspunkt i cykelsporten på MTB og Racercykel, men med hovedformålet at skabe en hyggelig tilgang hvor alle kan være med.


Vi ønsker at så mange som muligt kan deltage i vores træninger, og vi skaber samtidigt mulighederne for, at motivere de motionister som ønsker at deltage i motionsløb, til at nå sine mål.

BANKFORBINDELSE

KONTAKT BICM


HANNE GRUE

T.  0045 20403855

E.  kasserer@bicm.dk

W. www.bicm.dk

Sparekassen Kronjylland

Reg. nr. 6235

Konto   0011474357

MobilePay 86694